Tags

, , , , , , , , , , ,

 

Så har jeg  igen været i gang med et genbrugsprojekt. Denne gang har jeg forvandlet brugte konservesdåser til hyggelige opbevaring. De kan bruges på alle mulige måder og sammenhænge, bl.a. på badeværelset til at holde samling på make up børster, mascara osv, i køkkenet til krydderurter og blomster eller på kontoret til at holde samling på kuglepenne mv.

dåser der roder

Jeg har valgt at beholde låget på nogen af dåserne og fjerne dem på andre. Det afhænger lidt af smag og hvad de skal bruges til. Fx synes jeg at det virker godt, når dåserne til krydderurter har låget endnu. Hvis du ikke vil beholde låget, vil jeg anbefale at du bruger dåser hvor du IKKE skal bruge en dåseåbner for at åbne dem. På den måde undgår du skarpe kanter.

Det skal du bruge:

  • En god saks
  • Lækkert papir; tegneserier, aviser, reklamer eller lign.
  • En limstift
  • Brugte, afvaskede konservesdåser

Tag et stykke papir og fold det rundt om den tomme dåse, således at det følger den øverste kant.  Lad papiret overlappe 2-3 cm. Marker dåsens nederste kant i papiret med en negl hele vejen rundt. Klip derefter papiret til og lim papirets bagside. Den ekstra kant (2-3 cm) skal limes godt, da det er her lukningen er.

dåser

– God fornøjelse –