Tags

, , , , , , , , , , ,

Min kæreste er vinnørd og har af den grund sit eget rum til opbevaring af vin. Herinde finder man desuden bøger om vin og denne opslagstavle. Tavlen er lavet af brugte korkpropper og bruges til at hænge noter op om hvilke vin vi har drukket og lign., så vi har styr på “vinlageret”.

opslagstavle

Rammen/billedet har jeg fundet på gaden i Aarhus, hvor den/det var sat til storskald. Her fandt jeg endnu et billede, som jeg også har transformeret.

Vil du lave din egen opslagstavle, skal du bruge:

  • Masser af korkpropper -gerne med forskelligt print, farve og størrelse
  • Et billede som du ikke længere synes om, men som har en lækker ramme
  • Kontaktlim

Er man meget sart i forhold til genskind fra det oprindelige billede, kan man  starte med at male billedet over med sort akryl maling. Husk at lave det tørre et døgns tid før du limer propperne ovenpå. Ellers starter man med at fylde rammen ud med korkpropper, så de udfylder rammen. På den måde ved man på forhånd, hvor mange propper man skal bruge og hvordan tavlen kommer til at tage sig ud. Derefter limes korkpropperne én efter én fast til billedet. Kniber det med at få fyldt rammen fuldstændigt ud, kan man skære propperne til med en skarp kniv eller en lille sav, så de passer. Det har jeg fx gjort i nederste højre hjørne på min.