Tags

, , , , , , , ,

Det er nemt at fikse disse småting op efter humør og årstid. Fx synes jeg det var super hyggeligt med julebilleder på tændstikæskerne i juletiden, hvor vi altid har ekstra stearinlys tændt (og derfor også bruger flere tændstikker).

Tændstikker og lightere

Igen har jeg benyttet lidt forskelligt papir og desuden motiver fundet på internettet. Billeder af familie og venner er også et kæmpehit i den forbindelse.

For at lave dine personlige æsker/lightere skal du bruge:

  • Limstift
  • Saks
  • Blyant
  • Papir, billeder eller tape med motiver
  • Tændstikæsker/lightere
Start med at tegne rundt om tændstikæsken og klip derefter stykket ud så det passer med æskens top/bund. Klip et tilsvarende stykke til bunden/toppen og lim de to stykker fast. -Nemt, ikke?
Nogle af mine æsker har samme design på begge sider, mens andre har forskellige billeder i top og bund.
Til Ligtherne klipper man ligeledes et stykke papir ud, dog er det her vigtigt at papiret kan overlappe lidt, så det kan hænge fast. Desuden er det en god idé, at bruge noget tyndt papir, da det tykkere papir har sværere ved at klæbe til de små lightere. -Derfor kan jeg ikke anbefale fotos til lighterne.
Start med at lime bagsiden af papir og sæt det herefter rundt om lighteren, så det følger den sorte plastikkant hele vejen. Til slut klippes bunden til, så der er ca. 5mm papir fri -saml enderne og lim dem til.
-God fornøjelse-